Gå til sideindhold
BEVÆGELSE OG IDRÆT / SKOLESPORT

Skolesport

Alle skoler i Skive Kommune (ca. 150 i hele landet) er med i Skolesport, hvor idrætsusikre elever hver dag får mod til mere bevægelse.

Hvorfor er skolesport vigtig?

Skolesport får fat i børn som ikke ellers ville gå til idræt.

Skolesport er lettilgængeligt for de foreningsløse og idrætsusikre børn – Skolesport er forankret på hjemskolen og varetages af en lærer eller pædagog, som de kender i forvejen og det er gratis!

Skolesport er baseret på en legende tilgang til idræt, som inkluderer alle børn. Der er fokus på positive idrætsoplevelser og motoriske lege, hvor der skabes mulighed for at udfolde sig i et trygt og ligeværdigt praksisfællesskab.

Gennem junioridrætsledere og skolesportsledere skabes et frirum, hvor børnene er i centrum på egne præmisser. Dette er med til at styrke den enkeltes selvtillid, give bevægelsesglæde og højne det faglige niveau i den almindelige klasseundervisning.

 

Skolesport er organiseret under Dansk Skoleidræt. Det overordnede mål med programmet er, at flere børn og unge bevæger sig mere og grundlægger sunde vaner tidligt i livet.

 

Hvad er skolesport?

...er et enkelt bevægelseskoncept for 0.-6. klasse.
...har fokus på de idrætsusikre børn. 
.. foregår i løbet af skoledagen eller i SFO-tid og er ’idræt og bevægelse på hjemmebane’.
...igangsættes af en lærer/pædagog (skolesportsleder) og junioridrætsledere (JILs). 
...er mindst én gang om ugen i minimun 45 minutter af gangen.
...er idrætslege, motorisk træning og bevægelse tilpasset målgruppen af idrætsusikre børn.
...kan samarbejde med lokale idrætsforeninger. 
...kan danne ramme for den åbne skole.
...har fokus på bevægelse, inklusion, sundhed og trivsel.

 

Formålet med skolesport er at motivere børn på mellemtrinnet til at være mere fysisk aktive før og efter skoletid i en lokal skolesportsforening. Skolesport skal give alle børn muligheder for mere idræt og bevægelse i hverdagen og at motivere de foreningsløse børn til at dyrke idræt og være mere fysiske aktive efter skoletid.

 

Skolesport er et enkelt koncept med et væld af muligheder for at inspirere børn til idræt og skabe sammenhæng mellem forenings- og skoleliv ved at etablere et trygt og motiverende idrætsmiljø. Her vil være en enestående mulighed for at styrke børns motoriske færdigheder, hvilket vil give børnene:

  • mere overskud til at lære.
  • lettere ved at indgå i lege.
  • et større socialt samvær.
  • mere selvtillid – tør stå frem og sige deres mening.
  • evnen til at tage nye udfordringer op.

 

Skolesport er et gratis tilbud til børn om at dyrke idræt i trygge rammer lige efter skoletid på egen skole.

 

Skolesport er et samarbejde mellem skoler og foreninger. Det drives af en lærer med hjælp fra junioridrætsledere fra de ældste klasser. Disse vil sideløbende uddanne sig i Ungdomsskolen på et specielt Junioridrætsleder kursus. Foreningerne kommer og præsenterer samt fremviser forskellige idrætsgrene og viser en glæde og entusiasme ved sporten, der kan inspirere børnene i Skolesport.

 

Med skolesport bliver børnene mere fortrolige med idræt. De finder glæden ved at lege og dyrke sport og dermed er mulighed for et aktivt liv i en idrætsforening

 Læs mere på http://www.skolesport.com/



Senest opdateret 28.10.2021 12:43 af VNFL
Apricore logo