Gå til sideindhold
KONTAKT OG INFO / Skive Ungdomsråd

Skive Ungdomsråd

Hvem er vi

Skive Kommunes Ungdomsråd er en frivillig organisation som laver forskellige arrangementer for unge i aldersgruppen 15-25 år. Vi laver alt lige fra fede comedy shows til samfundsfaglige events, for at gøre det sjovere at være ung i Skive Kommune.

Rådet består af ti entusiastiske unge fra forskellige uddannelsesinstitutioner i Skive Kommune, heriblandt en repræsentant fra Fælleselevrådet.

Hvert år har Ungdomsrådet en pulje penge, som man kan søge af til at afholde ungerelaterede arrangementer. Udover dette er der også mulighed for at få hjælp af medlemmerne i ungdomsrådet til planlægning og afholdelse af arrangementer for ung.

Du kan læse meget mere om os og hvad vi har lavet samt finde flere informationer hvis du ønsker at søge om penge eller anden hjælp til arrangementer for unge her på hjemmesiden.

 

Herunder kan du se Skive Kommunes Ungepolitik:

 

Forord

Skive Kommunes ungepolitik er udviklet af Skive Kommunes Ungdomsråd i tæt samarbejde med Skive

Kommunes Kultur- og Familieforvaltning, Social- og Arbejdsmarkedsforvaltning samt Erhverv og Udvikling.

Ungdomsskolen-Skive har sammen med kommunikations- og ledelsespraktikant fra Aalborg Universitet

skabt rammerne og ledt Ungdomsrådet gennem dette projekt.

Ungepolitikkens formål er at sikre de unges stemmer bliver hørt og værdsat i Skive Kommune.

Ungepolitikken er delt op i seks områder, Inddragelse og Demokrati, Uddannelse og Job, Familie og Trivsel,

Sundhed, Bolig og Transport, samt Fritid og Kultur. Disse seks området favner de problematikker og

udfordringer den unge kan opleve i Skive Kommune. Ungepolitikken skal være grundstenen for at udvikle,

forbedre og bibeholde nye og eksisterende tiltag på områderne.

Det er vigtigt, at denne ungepolitik ikke står alene, men bliver fulgt op af konkrete initiativer som

hjemmesiden ”Ung i Skive”, demokrati- og kulturarrangementer samt en løbende dialog med politikere i

Skive Byråd om diverse ungetemaer. 

 

Inddragelse og demokrati

Værdier

Inddragelse og demokrati handler i Skive Kommune om, at unge skal have medindflydelse og ansvar.

De unge skal føle, at de bliver inddraget i de beslutninger, som har relevans for de unge. Dette skal ske

gennem høringer blandt de unge og andre lignende tiltag, hvor de unges stemmer bliver hørt.

Når de unge henvender sig til elev- og ungdomsråd, og lignende organisationer, som er blandt de steder,

hvor de har mulighed for at få medindflydelse og ansvar. De skal mødes med respekt, åbenhed,

anerkendelse og følelsen af at være betydningsfulde meningsdannere på lige fod med alle andre.

Udfordringer

- De unge kender ikke til deres muligheder for at få medindflydelse og ansvar gennem elevråd, andre

organisationer eller udvalg lavet til de unge

- De unge, som involverer sig i elevråd eller lignende skal vide, at medindflydelse også kan opnås

gennem ungdomsråd eller lignende organisationer

- De unges indflydelse er begrænset til for eksempel mindre betydningsfulde gøremål uden reel

indflydelse

- Få de unge til at deltage i de forskellige tiltag, som laves så de unge får mulighed for at have

indflydelse i ungdoms- og elevråd

- De unge kender ikke nok til, hvordan det danske demokrati fungerer

- De unge mener ikke, at de kan gøre en forskel i den demokratiske proces

Målsætninger

- Sikre, at unge vil deltage aktivt i elev- og ungdomsråd. Dette sker ved at sætte fokus på de mange

muligheder, som disse råd giver for unge og deres demokratiske tilgang

- Understøtte de unges demokratiske opfattelse og inddrage dem aktivt gennem diverse tiltag med

udgangspunkt i de unges behov og interesser

- Elever og studerende skal informeres mere omkring demokratiet og deres demokratiske

muligheder på en innovativ måde

- Der skal skabes en interesse for demokrati og demokratiske processer blandt de unge

 

Uddannelse og job

Værdier

Grundskolen skal kunne stille nogle faste rammer og værktøjer til rådighed, som elever og unge kan bruge i

forbindelse med deres ungdomsuddannelse. Uddannelsesmulighederne i Skive Kommune skal kunne

dække de flestes behov og interesser. Der skal være rig mulighed for lektiehjælp.

Skive Kommune ønsker, at alle unge får en uddannelse og det kan man blandt andet se ved, at Skive

Kommune har flest unge på 18 år, der er i gang med en ungdomsuddannelse. Det unikke ved Skive

Kommune er Skive-modellen, som sørger for at uddannelsesinstitutionerne har et tæt samarbejde, der gør,

at få unge falder igennem systemet.

Skive Kommunes ser et højt fagligt niveau blandt skolernes elever som en vigtig parameter for kommunens

og de unges fremtid i kommunen. Denne fokus har medvirket til, at Skive Kommune scorer højt, når det

kommer til løfteevnen inden for uddannelse, hvor Skive kommune har været særdeles gode til at højne

niveauet hos de fagligt svagere elever.

Der er et bredt fagligt niveau i Skive Kommune med både interesse for handel, det tekniske, det almene og

erhvervsarbejde.

Der skal være mulighed for, at de unge skal kunne få en velorienteret vejledning både i det sociale og

faglige under hele uddannelsesforløbet.

Egnens fremtidige arbejdspladser kan skabes med udgangspunkt i et samarbejde mellem virksomhederne

og uddannelsesinstitutionerne.

Det ville være hensigtsmæssigt for de unge at have et fritidsjob ved siden af deres uddannelse, da dette vil

give dem flere kompetencer i forhold til det fremtidige arbejdsmarked.

Udfordringer

- Fortsat fokus på løfteevnen på uddannelsesområdet i Skive Kommune

- Fastholde det høje faglige niveau i undervisningen

- Der skal være job og praktikpladser til de unge for at sikre, at Skive Kommune ikke får en for høj

ungdomsarbejdsløshed

- Der skal være fritidsjob til unge under uddannelse

- Mere fokus på indeklima og hygiejne på skolerne

- Virksomheder oplever, at for mange unge ikke er jobparate

- Prognoser viser, at Skiveegnen kommer til at mangle arbejdspladser inden for tre store områder:

industri, kontor og administration, bygge og anlæg samt landbrug og detailhandel

- De unge pendler ud af kommunen både i forhold til uddannelse og arbejde

 

Målsætninger

- Fortsat brug af Skive-modellen som har været grundlag for Skive Kommunes løfteevne indenfor

uddannelse

- Det faglige niveau fortsat er højt blandt de unge, samt de fortsat bliver tildelt flere faglige

værktøjer og sociale kompetencer

- Det offentlige og det private skal have flere værktøjer til at kunne rumme skabelsen af flere

arbejds- og praktikpladser til de unge

- Skabe fritidsjob til unge under uddannelse

- Optimere de fysiske rammer på skolerne for at sikre en god hygiejne og et godt indeklima

- Sørge for at de unge er jobparate, når de er færdige med deres uddannelser samt give dem den

rette vejledning til valg af uddannelse og job

- Flere unge skal uddannes og arbejde inden for de tre store områder, hvor der vil komme til at

mangle arbejdspladser

- Færre unge skal pendle ud af kommunen både i forhold til uddannelse og arbejde da disse er

potentielle udflyttere af kommunen 

 

Familie og trivsel

Værdier

Alle anses som ligeværdige individer. Unge med psykiske og/eller fysiske problematikker skal kunne

inkluderes på alle uddannelsesinstitutioner i Skive Kommune. Dette skal gøres på en værdig måde. Viden er

her et nøgleord. Skive Kommune opfordres til at formidle viden på området således, at de relevante

fagpersoner er klædt på til, at kunne tackle udfordringer som f.eks. inklusion medfølger.

Skiveegnens mange muligheder for familieaktiviteter, som eksempelvis naturområderne i byen herunder

anlægget, stranden samt kulturelle begivenheder, kan give familier og unge med problematikker et afbræk

fra hverdagen det kan være med til at give fornyet glæde, mod og energi samt bedre trivslen i Skive

Kommune.

Udfordringer

- Den største udfordring er at forstå unge med de forskellige problematikker for at kunne hjælpe og

give vejledning

- Den unge med de psykiske og/eller fysiske problematikker skal kunne føle sig som en del af

fællesskabet

- Fokus på praktik- og arbejdspladser til unge med problematikker kan ofte være svære at finde, da

det er en udfordring at tilgodese deres behov og udfordringer

- Der er familier i Skive, der ikke har de samme ressourcer som andre

- De unge skal ikke være alene med deres problemer. De skal være vidende om, at der altid er nogen

til at støtte dem uanset om det er i nærmiljøet eller en fagperson fra det kommunale

- Ikke alle familier ved hvor de skal henvende sig for at få hjælp

- Bekæmpelse af negativ social arv

- Fortsat sparring mellem de forskellige skoler og institutioner om udfordringer samt dele erfaringer

- Unge har ikke tillid til de offentlige myndigheder samt kontaktpersoner, hvis de har brug for hjælp

Målsætninger

- Styrke kendskab samt viden om de forskellige diagnoser

- Relevante fagpersoner skal undervises i, hvordan unge med de forskellige problematikker

håndteres

- De firmaer, der har praktik og arbejdspladser for unge med problematikker skal have værktøjer til

at tilgodese deres behov

- Der bliver sat større fokus på de unge, som har nogle problematikker, som der skal tages hånd om

 

- Der er de nødvendige sorg- og støttegrupper til de unge

- Fortsat fokus på at bryde den negative social arv

- De forskellige forvaltninger, institutioner og skoler skal sparre mere med hinanden omkring deres

erfaringer

- Der til stadighed oplyses bedre omkring, hvor man som ung kan henvende sig, hvis der ikke er

trivsel i familien

 

Sundhed

Værdier

Sundhed handler om både unges fysiske, psykiske og sociale velbefindende.

Unge skal informeres i fællesskab om at have en god og sund livsstil, herunder indgår sundhedsemner som

stoffer, rygning og sex.

En sund livsstil, hvor sund mad, fysiske aktiviteter og motion er bærende og inden for rækkevidde, er et

vigtig grundlag i Skive Kommunes syn på sundhed.

Unge har i fællesskab ansvar for hinandens velbefindende og trivsel, både fysisk, psykisk og socialt. I denne

forbindelse ser vi "læseplanen for forebyggelse" for Skive Kommunes skoler som et vigtigt redskab i

kampen for en god sundhed.

Udfordringer

- Forsætte nedbringelsen af stoffer og rygning blandt de unge

- Mere information til de unge om ubeskyttet sex og de medfølgende risici

- Holdning til alkohol blandt unge kan forbedres

- Der er ikke kendskab nok til ”læseplanen for forebyggelse” i Skive Kommune

- Flere unge har udfordringer med overvægt

- Et stigende antal unge føler sig ensomme

- Oplyse omkring mulighederne for en sundere livsstil i familierne, der tager udgangspunkt i de unge

Målsætninger

- Informere unge om stoffer og rygning og herunder skabe nogle effektive tiltag i forebyggelsen

- Lave tiltag mod unge om ubeskyttet sex. Der bør informeres om risikoen og ansvaret omkring

emnet

- Fortsat fokus og retningslinjer for holdningen til alkohol blandt de unge i Skive Kommune

- Institutionernes kantiner bør fokusere på sund kost. Herudover bør kommunen skabe nogle gode

og sunde rammer, der indbyder til fysisk aktivitet

- Informere omkring hvordan man også kan spise sundt derhjemme

- Skabe et større kendskab til ”læseplanen for forebyggelse” i Skive Kommune

- Flere tiltag rettet mod overvægtige unge gennem kommunale tilbud

- Familierne bliver bedre informeret omkring sund kost og motion

- Der skal sættes større fokus på ensomme børn og konsekvenserne heraf

 

Bolig og transport

Værdier

Bolig og transport handler i Skive Kommune om, at de unge kan færdes sikkert på cykel, i bil og som

gående. Det handler også om, at de unge kan transporteres med den offentlige transport overalt i

kommunen, således der er en reel mulighed for at komme til alle uddannelses-, fritids- og kulturtilbud til en

pris, som er inden for de unges økonomiske rammer. Skive Kommune bør derudover kunne tilbyde unge

offentlig transport, som er harmoniseret med uddannelsesinstitutionernes mødetider.

Unge har også behov for attraktive boligudbud i Skive Kommune. Dette er også gældende for de unge, der

ønsker at flytte til Skive Kommune.

Udfordringer

- Busplanerne i Skive Kommune passer ikke til mødetiderne på uddannelserne- og fritidstilbuddene

- Mange unge oplever den offentlige transport rundt i kommunen som tidskrævende og dyr

- Yderområderne har dårligere busruter, cykelstier og fortove

- Mangel på tilgængelighed og synlighed, når unge skal søge bolig

Målsætninger

- Forsøge at skabe bedre bustider, som harmoniserer med diverse aktiviteter, som foregår i Skive

Kommune

- Bedre forhold på fortove, cykelstier og veje overalt i kommunen

- Forsat oplysningskampagner omkring sikker færdsel i trafikken

- En fælles platform med vejledning, tilgængelighed og synlighed for unge, der er boligsøgende i

Skive Kommune

 

Fritid og kultur

Værdier

Skive Kommune byder på et aktivt og indholdsrigt kultur- og fritidsliv, der bygger på frivillig arbejde og

fællesskaber. Skive Kommune har blandt andet foreninger, der samler de unge i sports- og interesseklubber

samt en ungdomsskole, hvor deltagerprocenten er høj. Alle sportsklubber er samlet i

paraplyorganisationen Skive Idrætssamvirke, SIS, hvor de kan samarbejde på tværs og derigennem hjælpe

hinanden.

Udfordringer

- Mangel på frivillige i fritidsklubberne herunder unge ledere og trænere

- Mangel på synlighed omkring målrettede fritidstilbud for unge med overvægt

- Idrætslederne skal være bedre til at håndtere og tage hensyn til unge med specielle problematikker

- Fortsat fokus på opbakning fra de unge i forbindelse med kultur-, sports- og fritidsarrangementer

- Mangel på alternative tilbud til ikke-sportsinteresserede unge

Målsætninger

- Fastholdelse af det positive medlemstal, som er i sportsforeninger

- Få flere unge til at deltage i aktiviteterne

- Skive Kommune skal udvikle tilbud, der rammer en bred målgruppe f.eks. i samarbejde med Skive

Kommunes fritidsmentor og SIS

- Idrætslederne skal have redskaber til at håndtere unge med kulturelle og/eller sociale udfordringer

- Flere tilbud til unge, som ikke er sportsinteresserede

- Der skal være et bredt tilbud af kulturelle arrangementer, som f.eks. teaterstykker, koncerter, kunst

mm, som er henvendt til de unge

- Der skal være mere synlighed omkring kultur- og fritidsarrangementer til unge. F.eks. via direkte

kommunikation på uddannelsesinstitutionerne eller en hjemmeside henvendt til de unge



Senest opdateret 14.10.2021 11:27 af VNFL
Apricore logo