Sorghandleplan

Denne plan skal opfattes som en støtte, der kan anvendes, når børn og voksne udsættes for sorg.

 Det fælles tab: når skolen mister en elev eller en medarbejder.

 Det personlige tab: når en elev eller medarbejder mister en nærtstående.

 Livstruende sygdom, kaossituationer o.l.

 Det kollegiale tab: når skolen mister en medarbejder.

 Vejledende beredskabsplan ved akut sygdom/dødsfald

En plan, der i store træk beskriver ansvarsfordelingen og arbejdsopgaver, er en god hjælp til at få en krisesituation til at forløbe hensigtsmæssigt.

Husk:

At tage del i et barns ellers voksens sorg kræves ikke et overmenneske – kun et medmenneske.

Det er en selvfølge, at man kan søge hjælp hos kollegaer og ledelse.

Den voksne:

Personen må ikke mødes med fortielse.

Lad personen vide, at man altid kan komme og snakke, hvis man har behov for det.

Personen må ikke føle sig isoleret i en uoverskuelig situation.

Barnet:

Det er vigtigt at forældrene orienterer skolen, når der sker noget alvorligt for barnet.

Det gør det nemmere og mere legalt for barnet at rumme stærke følelser, såfremt de voksne omkring barnet viser deres egne følelser. Det kan være lettere at nævne det unævnelige.

Sorgreaktioner: 

Nogle bearbejder sorgen hurtigt, mens andre først vil få mærkbare reaktioner noget efter.

Skyldfølelse er en typisk sorgreaktion hos børn og unge mennesker.

Børn kan få dårlig samvittighed ved at lege og have det sjovt.

Både hos børn og unge kommer den tit til udtryk i en ”magisk tænkning”: ”Døde hun, fordi

jeg sagde hun var dum?”

Sorgens 4 stadier:

1. Chokfasen: varer fra et øjeblik til nogle døgn

2. Reaktionsfasen: kan vare i flere uger.

3. Bearbejdningsfasen: kan vare i over et år

4. Ny-orienteringsfasen: vil bestå hele tiden. Individet vil leve med et ar på sjælen som

aldrig forsvinder

1. Det personlige tab: Når en elev mister forældre eller søskende.

Ved forældrehenvendelse vedr. begivenheden må kontaktlæreren eller den kontaktperson

forældrene har udvalgt, finde ud af følgende:

1. Hvordan er historien/ hvad er der sket?

2. Hvornår skete det?

3. Hvordan forgik det?

4. Evt. tidspunkt for begravelse?

5. Er Jeres børn orienteret?

6. Kan de tale om det?

Fortæl forældrene:

 At vi i elevens klasse vil tale om det der er sket.

 At klassens forældre orienteres pr. brev/telefon. Kontaktlæreren er ansvarlig.

 Tilbyd et hjemmebesøg – tag blomster med. Deltag sammen med en kollega eller

ledelsesrepræsentant.

o I besøget tales med forældre og barnet om det, der er hændt.

o Spørg direkte, hvad forældre og barnet ønsker at skolen skal foretage sig

i forbindelse med begravelsen.

o Aftal barnets tilbagevenden til skolen – hvordan/hvornår?

Endvidere skal:

1. Kontaklæreren eller den kontaktede person orienterer skoleledelsen.

2. Ledelsen orienterer resten af skolens personale – den fælles historie.

3. Kontaktlæreren – evt. med opbakning fra kollega eller ledelsesrepræsentant, giver

klassen den første orientering allerede i første time. Eleverne skal have mulighed

for at stille spørgsmål.

Praktiske tiltag: 

 Skolen flager på halv på dødsdagen eller dagen efter.

 Afdelingen sender en buket til eleven fra kammeraterne.

 Skolens forældre orienteres med et kort brev/telefonisk kontakt fra ledelsen.

 Kontoret sender en bårebuket til begravelsen.

 Yderligere orientering af klassen – inddrag berørte barn og forældre, hvis de ønsker det.

 Have skolepsykologen stå til rådighed.

Sker dødsfaldet i en ferie – gennemføres det, der er muligt af proceduren efter skolestart.

Kontaktlæreren er ansvarlig for opfølgning.

2. Det fælles tab: når skolen mister en elev.

Ved forældrehenvendelse vedr. begivenheden må kontaktlæreren eller den kontaktperson forældrene har udvalgt, finde ud af følgende:

1. Hvordan er historien/ hvad er der sket?

2. Hvornår skete det?

3. Hvordan forgik det?

4. Evt. tidspunkt for begravelse?

Hvis familien er klar, kan der evt. aftales, at man ringer til eller besøger forældrene, når

skoledagen er slut.

 Ved hjemmebesøg – tag blomster med. Deltag sammen med en kollega eller ledelsesrepræsentant.

 Fortælle om mindehøjtideligheden, som vil foregå den følgende dag på skolen.

 Der tales om, hvad der er hændt.

 Spørge til begravelsen og evt. tale om kammeraternes deltagelse m.m.

 Fortælle at klassens forældre orienteres pr. brev/telefon – kontaktlæreren og ledelse er ansvarlig.

Endvidere skal:

1. Den første, der bliver bekendt med dødsfaldet, skal kontakte skoleledelsen.

2. Skolelederen har ansvaret for at alle omkring klassen, alle medarbejdere og skolebestyrelsesformanden straks orienteres.

3. Kontaktlæreren – evt. med opbakning fra kollega eller ledelsesrepræsentant, giver

klassen den første orientering allerede i første time. Eleverne skal have mulighed for at stille spørgsmål.

4. Når alle er underrettet, hejses flaget på halv stang.

Mindehøjtidelighed

Efterfølgende dag afholdes en fælles mindehøjtidelighed for hele skolen. Forældre og

søskende skal tilbydes at deltage. Der synges evt. afdøde elevs ynglingssalme eller sang

og afholdes 1 minuts stilhed. Ledelse og lærere fra elevens team er ansvarlige.

Tabet af kammeraten/eleven kan markeres ved at pynte den tomme plads: lys, blomster,

tegninger, mindeord m.m.

Praktiske tiltag:

 Afdelingen sender en buket til familien.

 Skolens forældre orienteres med et kort brev/telefonisk kontakt fra ledelsen.

 Vær opmærksomme på nære kammeraters reaktioner.

 Skolen flager på halv på begravelsesdagen.

 Kontoret sender en bårebuket til begravelsen.

 Yderligere orientering af klassen – inddrag forældrene, hvis de ønsker det.

 Have skolepsykologen stå til rådighed.

 Inviter evt. præsten, som skal forestå begravelsen, ind i klassen, som en del af sorgbearbejdelsen.

Det er meget vigtigt, at kontaktlæreren får megen støtte og hjælp af kollegaerne.

Samtaler i klassen, hvor man sætter ord på tanker og følelser, vil have stor betydning i tiden fremover.

Sker dødsfaldet i en ferie, gennemføres det der er muligt af proceduren, efter skolestart.

Kontaktlæreren er ansvarlig for opfølgning.

3. Når en elev mister andre som står dem nær. 

Når det erfares, at en elev har mistet en nærtstående, orienteres kontaktlæreren, der laver aftaler om følgende:

1. Hvad skal der gøres?

2. Hvem skal orienteres?

3. Hvilken rolle skal skolen påtage sig?

4. Orientering af kammerater og lærerteam.

Vær opmærksom på barnet signaler og lad dem være afgørende for, hvor meget der gøres ud af situationen.

Kontaktlæreren er ansvarlig for opfølgning.

4. Skilsmisse, alvorlig sygdom, tvangsfjernelse og lignende. 

Når ovenstående erfares, orienteres kontaktlæreren som orienterer lærerteamet og ledelsen.

Vær opmærksom på barnet signaler og lad dem være afgørende for, hvor meget der gøres ud af situationen.

Kontaktlæreren er ansvarlig for opfølgning.

5. Når en kollega mister en nærtstående .

Når ovenstående erfares, orienteres det øvrige personale og ledelse.

 Ledelsen kontakter medarbejderen.

 Ledelsen sikrer kollegialt netværk og aftaler hvordan opstarten efter fravær ønskes.

 Ledelsen og afdelingen sender en blomst.

 Vedr. frihed i forbindelse med dødsfald og begravelse – kontakt ledelsen.

Ledelsen og kollegaer er ansvarlige for opfølgning.

6. Det kollegiale tab: når skolen mister en medarbejder.

Den første, der bliver bekendt med dødsfaldet, kontakter skolens ledelse.

1. Kollegaer orienterer ledelsen og der skabes overblik over situationen.

2. Ledelsen tager kontakt til nærmeste pårørende.

3. Ledelsen orienterer alle medarbejdere.

4. Der tilbydes samtaler med involverede kollegaer.

5. Ingen af de involverede kollegaer forlader skolen, før der er indtruffet aftaler med ledelsen.

6. Når eleverne er sendt hjem, samles alle ansatte til en drøftelse af praktiske opgaver i forbindelse med dødsfaldet (blomster, kontakten til de pårørende m.m.).

7. Ledelsen kontakter de efterladte for at vise skolens deltagelse – ved besøg medbringes blomster.

8. Ledelsen snakker med de efterladte om deres ønsker vedr. begravelsen.

9. Der flages på halv på begravelsesdagen.

10.De medarbejdere, der ønsker at deltage i begravelsen, skal have mulighed for at deltage i højtideligheden – der ydes vikardækning.

11.Der sendes en bårebuket fra skolen.

12.Den førstkommende hverdag afholdes der en kort mindehøjtidelighed, de efterladte tilbydes at deltage.

13.Ledelsen er ansvarlig.

Ledelsen er ansvarlig for opfølgning.

7. Vejledende beredskabsplan ved akut sygdom/dødsfald.

Medbring altid mobiltelefon, når du forlader skolen.

1. Stands ulykken.

2. Giv førstehjælp

3. Bevar roen og vurdér sygdommen/ulykken.

4. Ring 112 og oplys flg.:

 Adresse

 Hvad der er sket

 Antallet af tilskadekommene

 Dit navn

5. Skaf om muligt hjælp fra en voksen i nærheden.

6. Ring til skolen, som sørger for koordinering af følgende:

 Sende hjælp til ulykkesstedet

 Der hjælpes med at få alle elever hjem til skolen. Læreren eller en anden kollega skal blive sammen med klassen.

 Sender en repræsentant til sygehuset.

 Kontakter forældrene eller nærmeste pårørende.

 Skolen sørger for, at ingen kommer hjem til et tomt hus

 Al kontakt til pressen formidles af skolelederen.

7. Tag evt. med barnet i ambulancen. Dette kræver dog, at der er andre voksne til at

tage sig af de andre børn.

8. Vigtige telefonnumre:

 Falck 70 10 20 30

 Ungdomsskolen-Skive 99 15 32 80

Endvidere skal:

1. Lærerne samles og informeres ulykkens omfang og detaljer: hvem, hvor, hvordan.

2. Kontaktlærerne informerer efterfølgende dag deres grupper. Vær opmærksomme på evt. søskende.

3. Tal åbent og konkret om det, der er sket.

4. Lad eleverne tale om det de tænker og føler.

5. Vær opmærksom på at reaktionsmønstrene efter en ulykke ikke er ens. Mange som umiddelbart ikke ser ud til at reagere, kan få en reaktion senere.

6. Ved skader, der fører til et længere sygehus ophold, holder klasselæreren kontakt med hjemmet og sygehuset.

7. Hvis en elev får varige mén efter ulykken, følges dette specielt op af kontaktlæreren med hensyn til genforening med klassen.

8. Hvis en medarbejder får varige mén efter en ulykke, følges dette specielt op ledelseog kollegaer.

Der henvises til skolens omsorgspolitik.

Hvorfor hurtig handling?

 For at give korrekte informationer.

 For at hindre mytedannelser.

 For at lette forståelse og fortolkning af andres og egne reaktioner.

 Udvikle social problemløsningsevne.

 Mobiliser støtte.

Hvorfor opfølgning?

 Hjælpe med at sætte tanker på plads.

 Hjælpe med at sikre udtryksmåder.

 Styrke sammenhold og fællesskab.

 Dele følelser.

 Forhindre unødige eftervirkninger.

 Mobilisere og fastholde støtte.

 Skabe forståelse for reaktionsmønstre, samt skabe og fastholde et accepterende miljø for disse.

Telefonliste

Ungdomsskolen-Skive 99 15 32 80

Thomas Andersen 40 87 05 27

Hans Kristensen 29 69 43 41

Ludvig Thesbjerg 29 36 80 25

PPR, Skive Kommune 99 15 57 91