Gå til sideindhold
KONTAKT OG INFO / Strategier & politikker / Antimobbepolitik

Antimobbepolitik

Værdiregelsæt og Antimobbestrategi for - Ungdomsskolen Skive

 

Denne skabelon er et strategisk, pædagogisk værktøj, som hjælper med at udarbejde

skolens værdiregelsæt og antimobbetrategi, og styrker det daglige arbejde med at

etablere et godt psykisk undervisningsmiljø og sikre høj trivsel blandt eleverne.

Alle grundskoler i Danmark skal ifølge Undervisningsmiljøloven, udarbejde et

værdiregelsæt for at sikre god adfærd blandt ledelse, personale og elever samt høj trivsel

på skolen.

I værdiregelsættet skal der indgå en antimobbestrategi, som skal målrette

skolens arbejde mod mobning.

Denne skabelon er målrettet skolens ledelse, bestyrelse og de valgte

undervisningsmiljørepræsentanter fra elevgruppen, som har til opgave at udforme

værdiregelsættet og antimobbestrategien. DCUM opfordrer til, at alle med tilknytning

til skolen inddrages i processen, så værdiregelsættet og antimobbestrategien bliver et

fælles projekt.

En effektiv antimobbestrategi tager sit afsæt i og spiller aktivt sammen med et stærkt,

veldefineret og forankret værdiregelsæt. Værdiregelsættet og antimobbestrategien

hænger derfor uløseligt sammen. 

 

 

Værdiregelsættet:

Et værdiregelsæt sætter ord på skolens kerneværdier for god adfærd blandt ledelse,

personale og elever. Kerneværdierne beskriver, hvordan skolen aktivt arbejder med at

sikre et godt undervisningsmiljø, med fokus på elevernes trivsel og læring. ,

 

Antimobbestrategien:

En antimobbestrategi giver fælles retningslinjer for arbejdet mod mobning ved at beskrive, hvordan skolen vil forebygge og håndtere mobning i praksis.

 

Værdiregelsæt

Vi ønsker at skabe en mobbefri skole, hvor man som elev kan komme uden at blive udsat for mobning.

Vores brugere i alle tilbud skal kunne komme og være i et miljø, hvor man ikke accepterer  mobning.

 

Kerneværdier

 

Første værdi : Trivsel

Det forstår vi ved værdien: At alle unge trives på vores skole. Trivsel er en vigtigt forudsætning for læring.

 

Anden værdi: Tillid

Det forstår vi ved værdien:  At alle unge bliver mødt med tillid, så de gror og udvikler sig.

 

Tredje værdi: Tryghed

Det forstår vi ved værdien: At alle unge oplever tryghed på skolen, hvilket bl.a. fremmer lysten til at komme og være på skolen.

 

Fjerde værdi: Ordentlighed

Det forstår vi ved værdien: At de unge unge bliver mødt med respekt og åbenhed i et fordomsfrit skole- og fritidsmiljø.

 

Femte værdi: Ret til forskellighed 

Det forstår vi ved værdien: At den unge uanset, hvad har ret til at være en del af Ungdomsskolen.

 

Kerneværdier i praksis 

 

Første værdi: Trivsel

- Det er vores opgave at holde øje med med alle i Ungdomsskolen. Vi udfører blandt andet trivsels-undersøgelser blandt de unge.

* Ledelse: Ledelsens opgave er overordnet at følge op på de aftaler der laves omkring trivsel.

* Personale: Personalet udfører blandt andet trivselsundersøgelser med de unge i skolen.

* Elever: Eleverne har ansvar for hinandens trivsel, og involveres i at andre elevers trivsel er vigtig.

* Forældre: Forældre involveres og bliver bedt om hjælp til at alle elever trives.

 

Anden værdi: Tillid

- Vi holder, hvad vi lover! Det er meget vigtigt, at alle oplever tillid, mens de er på skolen. En gennemgående tro på og tillid til at alle vil det bedste for hinanden.

* Ledelse: Det er ledelsens opgave at gå foran og vise og have tillid til at alle udfører deres opgaver efter skolens principper og værdier.

* Personale: Det er personalets opgave at holde øje med om de unge oplever tillid i deres dagligdag.

* Elever: Det er vigtigt, at eleverne arbejder med deres evne til at have tillid til de mennesker, som de omgås.

* Forældre: Forældrene arbejder sammen med skolen og udviser tillid til at skolen gør det bedste de kan for netop deres barn

 

Tredje værdi: Tryghed

- Ungdomsskolen skal være et trygt sted at komme. Vi arbejder med den værdi at alle skal være trygge i at komme på skolen. Uanset hvilket tilbud man befinder sig i eller hvilken undervisning man modtager.

* Ledelse: Ledelsen har fokus på at skabe tryghed i ansættelsen, således at personalet kan fokusere på deres kerneopgaver.

* Personale: Personalet arbejder med at skabe et trygt læringsrum, som de unge kan være i, så de opnår en større grad af tryghed.

* Elever: undervisningen, så de kan være med til at skabe.

* Forældre: Forældrenes ansvar er at orientere personalet om forskellige udfordringer hos deres barn, så skolen have fokus på det rigtige.

 

Fjerde værdi: Ordentlighed

- Skolen arbejder ud fra principper om at alle opfører sig ordentlig i alle sammenhænge. 

* Ledelse: Ledelsen udstikker i samarbejde med personalet retningslinier for, hvordan man arbejder ordentligt. 

* Personale: Personalet har fokus på ordentlighed i deres opgaveløsning.

* Elever: Eleverne arbejder med konkrete principper, så de lærer og oplever ordentlighed.

* Forældre : Forældrene har ansvar for at de i samarbejde med skolen oplever og udviser ordentlighed overfor hinanden

 

Femte værdi: Ret til forskellighed

- Skolen har en klar holdning til, at der plads til alle i Ungdomsskolen-Skive

* Ledelse: Ledelsen giver mulighed for at alle uanset tilhørsforhold kan  deltage i skolens aktiviteter.

* Personale: Personalet giver alle unge en mulighed for at kunne være på skolen. De forpligter sig til at sætte sig ind i hvordan den enkelte unge bedst muligt kan deltage i Ungdomsskolen.

* Elever: Eleverne forpligtes til at give alle forskelliheder lov til at være på skolen.

* Forældre: Forældrenes kendskab til forskelligheder giver dem større mulighed for accept af andre.

 

Værdiregelsæt: overholdelse og forankring

 

Hvordan sikrer I, at værdiregelsættet er synligt og kendt af alle på skolen? 

Ethvert hold på skolen bør sammen aftale adfærdsregler for god samvær.

Alle brugere og voksne gøres bekendt med Ungdomsskolens moppepolitik og denne kan til en hver tid findes på skolens hjemmeside.

 

Hvordan sikrer I ejerskab omkring jeres værdiregelsæt blandt alle på skolen?

Temaet tages løbende op i de respektive afdelinger samt på husmøder, hvor hele personalegruppen er samlet. Endvidere orienteres og inddrages de undervisere, som ikke har en daglig gang på skolen - det gælder vore klub- og fritdsansatte.

 

Hvad gør I, hvis værdiregelsættet ikke overholdes?  

Enhver medarbejder der overhører, er vidne til eller orienteres om mobning er forpligtet på at gribe ind. 

Mobning via de sociale medier, hvor begge parter er unge på skolen, betragtes også som mobning skolen skal gribe ind overfor.

Mobning søges altid løst via konfliktmægling og dialog. Lærerne er forpligtede på at sikre, at denne mægling/dialog finder sted. Begge parter høres altid. 

Det er den enkelte lærers pligt at orientere ledelsen, når der finder mobning sted. I samarbejde med denne laves der en handleplan for, hvordan man modarbejder at mobningen fortsætter.

Hvis ovenstående ikke overholdes vil en personlig samtale med ledelsen finde sted.

Forældre orienteres af lærer og forventes at bidrage til at mobningen ophører.

Hvis der er tale om mobning af særlig grov eller særligt omfattende karakter, risikerer mobberen/mobberne periodisk bortvisning eller udmelding af skolen. Hver enkelt sag vil blive vurderet individuelt.

 

Antimobbestrategi

 

Formål:

Formålet er at skabe en skole, hvor man ikke udsættes for mobning, og hvor alle har kan være i et trygt og anerkendende miljø.

Synlighed og bevidstgørelse for såvel interne som eksterne personaler og brugere.

Fokus på elevens hele liv og ikke kun traditionel skoletid, men også den tid, som gælder fra 14 til 22.

 

Målsætninger:

- Målsætning 1: At skabe en mobbefri skole, hvor alle elever trives og oplever en positiv skolegang og liv i det hele taget.

- Målsætning 2: At gøre personalet i stand til at opdage og håndtere situationer, hvor mobning finder sted på skolen.

- Målsætning 3: stand til at opdage og håndtere situationer, hvor mobning finder sted i fritiden.

- Målsætning 4: At gøre eleverne i stand til selv at mestre deres tilværelse, så de ikke bliver udsat for mobning eller deltager i mobning af andre.

- Målsætning 5: At inddrage forældrene i antimobbestrategien, så de medvirker positivt og konstruktivt til at forebygge og undgå mobning blandt eleverne.

 

Begreber

Mobning: Mobning er udelukkelse af de fællesskaber, som det enkelte individ indgår i. Det være sig såvel i skole som i fritid. Mobning er en destruktiv handling, hvor man ikke respekterer en anden person og dennes grænse for, hvad der er acceptabelt.

 

Digital mobning: Digital mobning er en form for mobning, som foregår via digitale medier på Internettet eller via mobiltelefoner. Billeder, videoer eller krænkende tekster bliver lagt på nettet eller udsendt, uden at der tages hensyn til at det krænker tredjepart eller berører privatlivets fred. Denne type mobning kan også være anonym og er dermed svær at kontrollere. 

 

Forebyggelse: 

 

Hvad vil I gøre for at forebygge mobning på skolen ?

- Ledelse: Ledelsen skal udstikke rammen for en antimobbestrategi, så der er en retning og ramme at arbejde efter i organisationen. Ledelsen er ligeledes forpligtet på at sikre en løbende opfølgning og evaluering på de indsatser, som foregår på skolen.

 

- Personale: Personalet er forpligtet på at efterkomme den strategi, ramme og retning, som er udstukket af ledelsen i samråd med personalet.

 

- Elever: Eleverne skal kende skolens holdning til mobning, så de kan være med til at bidrage til et positivt undervisningsmiljø for alle elever. Eleverne deltager endvidere i temadage og andet som arrangeres af skolen.

 

- Forældre: Forældrene orienteres om skolens holdning til mobning og de forventninger, som skolen har til dem i denne sammenhæng. Denne information foregår løbende henover skoleåret.

 

Hvad vil I gøre for at forebygge digital mobning på skolen? 

 

- Ledelse: Ledelsen rammesætter og sætter retning i forhold til digital mobning, så personalet er klædt på til at håndtere situationer, hvor mobning foregår på digitale medier.

 

- Personale: Personalet er forpligtet på at kende skolens digitale antimobbestrategi og derudover forpligtet på løbende at holde sig orienteret og opdateret omkring nye digitale platforme. Det er også forventeligt at inddrage ekstern bistand som eksempelvis SSP og andre forebyggende indsatser.

 

- Elever: Eleverne skal lære at kende konsekvenserne af deres handlinger, når de færdes på de digitale platforme. Det er vigtigt hele tiden at være i dialog med eleverne om dette tema, så de bliver bedre til håndtere det og begå sig digitalt.

 

- Forældre: Forældrene forventes at understøtte skolens holdning til digital antimobbestrategi, så de bidrager til at skabe et godt og trygt undervisningsmiljø for egen og andres børn.

 

Har I udfordringer med mobning?

Hos DCUM er vi eksperter i børnefællesskaber, digital dannelse samt trivsel og

læring. Kontakt os og hør mere om de mange konsulentydelser vi tilbyder - også i

forhold til forebyggelse og bekæmpelse af mobning.

 

Se mere på www.dcum.dk

 

Indgriben og genoprettelse

 

Hvordan griber I ind, hvis I oplever mobning eller digital mobning?

 

- Ledelse: Ledelsen sikrer sig, at der tages hånd om og følges op på tilfælde af mobning.

 

- Personale: Personalet følger de retningslinier, som vi udarbejdet og er forpligtet til at hjælpe og løse udfordringer omkring mobning.

 

- Elever: Eleverne tages med i løsningen og konkret får vi eleverne til at modarbejde mobning således de føler de går på en mobbefri skole.

 

Hvem involverer I, hvis I oplever mobning eller digital mobning?

 

- Forældre inddrages altid i tilfælde af mobning. De orienteres, indkaldes og involveres i sagen.

 

- SSP: Vi har Skive Kommunes SSP-personale placeret på skolen, og vi involverer ofte disse, da de har  erfaring og kompetence til at løse konflikter omkring mobning.

 

- Bestyrelsen: I tilfælde af grove mobning involveres bestyrelsen. Denne kan være med til at udstikke nye retningslinier for mobbestrategien.

 

Alt afhængig af elevgruppen indkalder vi tværfaglig personale. Det kan dreje sig om støttekontaktperson, skolesocialrådgiver, etc.  

 

Værdiregelsæt og antimobbestrategi: overholdelse og forankring

 

Hvordan kan ledelsen aktivt arbejde med at bekæmpe mobning og digital mobning? 

 

Ledelsen kan støtte op om kurser og andre tiltag, så personalet er klædt bedst muligt på til at løse opgaven omkring mobning og digital mobning. fx. temadage etc.

På husmøder og generelt kan der være et større fokus på om der foregår mobning.

 

Hvordan sikrer I, at antimobbestrategien er synlig og kendt af alle på skolen? 

 

Antimobbestrategien kan ses på vores hjemmeside og den vil blive gennemgået på husmøde, læreropstartsmøder, etc.

 

Hvad gør I, hvis antimobbestrategien ikke overholdes? 

 

Der vil være tiltag, hvis vi oplever at mobning ikke tages alvorligt og strategien ikke overholdes.

Hele organisationen skal være gennemsyret af en klar holdning til at mobning ikke finder sted, hverken i dagtilbuddene eller i fritidsundervisningen.



Senest opdateret 31.03.2022 11:12 af LRVE
Apricore logo