Gå til sideindhold

Virksomhed og styrelse

Virksomhedsplan

 

- Virksomhedsplan for Ungdomsskolen-Skive

 

A. Beskrivelse af skolen

 

- Særlige kendetegn/traditioner

 

Ungdomsskolen-Skive er kendetegnet ved at være skole med undervisningstilbud og fritidstilbud for unge

mellem 13 og 18 år.

Der er 4 former for dagundervisning: Ti’eren, Ungdomsklassen, UngFlex og EGU.

Desuden tilbyder ungdomsskolen:

Fritidsundervisningen som spænder over meget forskellige tilbud, disse præsenteres gennem vores

hjemmeside, APP og et program, som udsendes til aldersgruppen hvert år i august. Se

www.ungdomsskolenskive.dk.

Ungdomsklubberne – der er 13 ungdomsklubber pr. 1. august 2014, som ligger spredt ud i hele

kommunen.

De fleste klubber har åbent fra midten af september til marts/april. Klubberne har åbent fra 2 - 3 aftener pr.

uge. Ungdomsklubberne skal betragtes som et fristed, hvor de unge kan møde op og være

medbestemmende på aktiviteterne, og møde tydelige voksne som rollemodeller.

Ungdomsskolen har pr. 1. januar 2013 overtaget koordineringen af det forebyggende arbejde på gadeplan

samt koordination af fritidsvejledningen.

Ungdomsskolen løser desuden forskellige rekvirerede/entreprenøropgaver:

• Privatisteksamen, hvor elever som ikke går i traditionel folkeskole kan gå til eksamen – pt. Bustrup Hovedgård

• Pædagogisk tilsyn af undervisningen på Bustrup Hovedgård samt privatisteksamen.

• Alkoholfrie fester. Der afholdes omkring 6 store årlige alkoholfrie fester. Festerne afholdes i Aakjærhallen

• Projekt Skolesport.

• Talenthold for 8. og 9. klasser (humanistisk, socialvidenskabelig og naturfaglig).

• Eventmageruddannelsen.

• Diverse ad hoc projekter (Vesthøj, Projekt Morfar, Projekt ROS, eftermiddagsklub).

• Skive Ungdomsråd.

• Fritidsmentor i Skive Kommune - fuldtidsstilling pr. 1. august 2014.

Ungdomsskolen står for driften af Skive Lejrskole i Vester Vandet.

 

- Skolens værdigrundlag

 

Udvikling

 

Ungdomsskolen skal til enhver tid være i udvikling – det er grundlaget for de unges accept af skoleformen

Vi ønsker at Ungdomsskolen skal fremstå som et attraktivt, dynamisk og rummeligt ungdomsmiljø.

Ungdomsskolen skal fremstå som en troværdig og respekteret samarbejdspartner blandt ungeaktører i

Skive Kommune.

Det er desuden målet at udvikle alternativer til de traditionelle ungdomsuddannelser.

 

Trivsel

 

Såfremt ungdomsskolen skal være i fremdrift kræves trivsel. Trivsel er et grundlæggende element i

ungdomsskolekulturen.

 

Ordentlighed

 

Vi ønsker at tilbyde uddannelse, kurser og aktiviteter af høj kvalitet.

I mødet med de unge ønsker vi at fremstå som tydelige og imødekommende voksne.

Vi sætter faglighed og kompetence i højsædet.

 

Ungdomsskolen vil også:

Ungdomsskolen er til for ALLE unge i Skive Kommune.

Vi fokuserer på det gode ungdomsliv.

 

B. Indsatsområder

 

- Fælles kommunale indsatsområder

 

Fysiske rammer:

1. Skolens lokaler gør det muligt at organisere undervisning på forskellige måder.

2. Skolens udendørs rammer muliggør at bevægelse indgår varieret i undervisningen. 

3. De indendørs rammer gør det muligt at variere brug af bevægelse i undervisningen. 

4. Skolens udearealer muliggør ude-undervisning. 

 

Elevers faglige og sociale udvikling :

1. På skolen følges den enkelte elevs faglige udvikling. 

2. Test og øvrige evalueringer viser, at eleverne udvikler sig fagligt. 

3. Skolen arbejder systematisk med at skabe succesoplevelser for den enkelte elev.

4. Skolens undervisningsmiljøvurdering viser, at eleverne trives. 

 

Organisatoriske rammer:

1. Skolen tilpasser timetal for elever med særlige behov.

2. Skolen tilpasser faglige mål for elever med særlige behov.

3. Skolen anvender holddeling som en naturlig del af dagligdagen.

4. Bevægelse indgår i mange sammenhænge og på mange måder i skolens undervisning. 

 

Personalets opkvalificering:

1. Skolens personale anvender varierede arbejdsformer og - metoder.

2. Skolen har iværksat tiltag, der opkvalificerer personalet vedr. differentiering.

3. Skolen arbejder systematisk med at understøtte den enkelte medarbejders udfordringer vedrørende

differentiering. 

4. Skolen har fulgt op på indsatsen omkring udvikling af feedbackkultur.

 

- Faglige udfordringer for alle vore børn

 

Hvad var de lokale mål for indsatsområdet?

 

Som altid forsøger vi via vores elevers mulighed for selv at sammensætte deres skema, niveauvalg og

tilvalg at sørge for at skoleåret giver mest mening for den enkelte og dermed at den enkelte kan udfordres

mest muligt såvel fagligt, personligt og socialt. Vi har i året der er gået sat øget fokus på indsats i faget

matematik hvor de unge møder ind med meget forskellige kompetencer, ligesom en stor andel af dem ikke

har alderssvarende kompetencer. Målet er at se en effekt i de unges tilfredshed med egen udvikling i faget,

samt en udvikling i karaktererne fra 9. til 10. klasse. Vi ønskede en matematikvejleder på stedet, samt at

teamet i matematik fik større fælles fodslaw i forhold tila t udnytte interne kompetencer i bl.a.

differentiering. I forvejen niveaudeler vi på engelsk og matematik efter en dynamisk model hvor den unge

er på det niveu der i den tid giver mest mening. Det er fageteamet selv der sammen med de unge og

forældre vurderer hvem der skifter niveauer undervejs. Den konsekvente anerkendede tilgang til de unge

sikres gennem fortsat bevidsthed og værdivedligehold internt på skolen, så alle føler sig set, hørt og mødt i

sin lærings- og livsproces.

 

Hvilke handlinger er der foretaget? 

 

Matematikvejleder er nu uddannet. Fagteam samlet og i gang med at udnytte kompetencer i bl.a.

planlægning og prøveoplæg. Screening via matematik test fra Psykologforlaget i august af alle. Særlig

indsatsplan på den enkelte unge efter testresultaterne. Fortsat individuelt skema, nu periodefag frem for

valgfag for at kunne differentiere i intensitet og indhold på valgfag. Voksenadfærd og fokus på fremmøde er

løbende emner der arbejdes med i personalegruppen for at understøtte målene.

 

Indikatorer på at målene er nået:

 

Alle unge føler sig fagligt udfordret. At vores interne system kan rumme alle slags unges særlige behov,

både opad og nedad i sværhedsgrader. At vores vejledning, faglige guidning og faglig udvikling er et fælles

anliggende for lærerne, derfor kan alle lærere anvende differentierede læringformer, feeddback systemer

og modtage faglig vejldning fra ex. matematikvejlederen. At elvernes faglige resultater afspejles i deres

karakterer. Eleverne møder, er forberedte og læringslystne.

 

Vurdering :

 

Øget mængde unge der aflægger alle prøver. Øget fremmøde, hurtig indgriben ved fravær samt meget lav

frafaldsprocent er opnået. Karaktererne viser endnu ikke entydig faglig forbedring, men her spiller mange

eksterne faktorer også ind. Vi er stradig og hele tiden under proces, det må ikke stoppe hvorfor det fortsat

vil være et opmærksomhedsområde hos os.

 

- RENT LIV for børn og unge -

 

Hvad var de lokale mål for indsatsområdet? 

 

At de unge var en del af det kommunale fællesskab omkring projekt Rent Liv. At de unge selv blev bevidste

om hvad Rent Liv er, indebærer, rummer af muligheder og betyder i deres egen hverdag.

 

Hvilke handlinger er der foretaget?

 

TI'EREN:Deltog i fælles skoledag om Rent Liv på Strandtangen. Afholdt Rent Liv som temauge for 2. år i

træk, hvor al undervisning var omlagt med 100% fokus på emnet for alle unge. At Rent Liv på TI'EREN også

omfatter et sundt liv i de unges egen hverdag.

 

Ungdomsklassen: Ungdomsklassen deltog i det omrejsende madcirkus, hvor vi deltog med en gruppe af elever. Disse hjalp

det omrejsende cirkus med at organisere og udføre produktionen af mad rundt om på kommunens skoler.

Take Away Outdoor køkken

Eleverne i ungdomsklassen på Ungdomsskolen Skive er lige nu i gang med at opbygge

den trailer, der efter sommerferien bliver at finde rundt i Skive Kommunes daginstitutioner. 

 

Indikatorer på at målene er nået:

 

TI'EREN: De unge havde en god tema uge hvor de selv bidrog tila t sætte fokus på emnet. At de var ude af

huset for at møde/se emnet i RealLife. Øget bevidsthed om egen rolle i et Rent Liv. Aktivt medborgerskab.

 

Ungdomsklassen: Deltagelsen i det omrejsende madcirkus var en rigtig god oplevelse for eleverne. De fik et

ansvar og en rolle i at tingene skulle lykkes. De deltog på ligefod med mange andre børn og fik et fint

indblik, hvordan man organisere, når et stort antal børn og voksne skal bespises. De fik derudover

mulighed for at spise nogle af lokalområdets specialiter, og fik øjnene op for at der findes mange

muligheder i nærområdet.

 

Vurdering:

 

TI'EREN: Emnet havde ikke umiddelbart deres interesse, men undervejs har der været en øget bevidsthed

om drikkevand, renovation, aktivt medborgerskab, et sundt liv.

 

Ungdomsklassen: Ungdomsklassens deltagelse i Rent Liv har været en rigtig god oplevelse for såvel lærere

som elever

 

- Skolens selvvalgte indsatsområde 

 

Overgange til ungdomsuddannelserne:

 

Ungdomsskolen:

Fokus på de unges fritid - fritidsjob, fritidsfag i ungdomsskolen og fritidsmentor.

Valgfag med fokus på overgange til ungdomsuddannelserne.

 

TI'eren:

Mulighedernes Skole. Har vi ikke et skema eller en skoledag som passer til den unges mål; så laver vi en!

Eller fungerer hverdagen i skolen ikke rigtig; så finder vi en løsning på det!

Her skal hver enkelt ung opleve maksimal indflydelse på egen hverdag, føle han/hun bliver lyttet til og

taget alvorlig, finde tydelig faglig vækst, forpligte sig på eget ansvar for læring/engagement samt finde

personlig oplevelse af sammenhæng mellem skole og fremtid, nær som fjern.

Vi ønsker, at hver eneste ung må tage fra os med en oplevelse af at livet og fremtiden er mulig

Vi skaber hver dag muligheder for at ramme og tilpasse skoleforløbet, hverdagen og fællesskabet således,

at hver eneste ung kan udvikle sig løbende.

Opdagelsen af sine egne nye muligheder kræver, at man kan såvel få som se muligheder for at

forandringerne kan ske. Faglig Opgradering. Alle lærere samarbejder om faglig udvikling, der er fællesskab

i opgaveløsningen. Fagmålene gennemgåes og tilpasses den nye skolehverdag, nye læringsmål samt

digitale læringsmidler. Fagmålene rummer bevægelse, dannelse og bidrager til afklaring i forhold til

uddannelse. Synlig læring indarbejdes i fagligheden. Faglig opgradering afspejler sig i elevernes resultater

målt over en periode på 3 år.

 

- Skoleåret 2014-2015 - Kommende indsatsområder

- Dannelse i fællesskab 

 

Mål:

 

Målet ligger i selve målsætningen for organisationen:

- at den unge bliver den bedste version af sig selv. Det gælder fagligt, personligt, socialt og i forhold til

uddannelse.

- at den unge bliver uddannelsesparat og kan gennemføre en uddannelse

- at den unge bliver kompetent til et udfordrende voksenliv gennem selvstændighed, anerkendelse,

oplevelse af sammenhæng og modstandskompetence

- at den unge kan tro på sig selv, sin fremtid og være en del af et fællesskab på en ligeværdig måde

- at de unge hver dag møder voksne som vil dem, kan li' dem og tør blive sammen med dem når det er

svært.

 

Ungdomsklassen:

Eleverne skal opleve en større fornemmelse af fællesskab 

 

Handleplan:

 

TI'EREN: Vi vedligeholder og udbygger vores gældende indsatser.

 

Ungdomsklassen: Eleverne i Ungdomsklassen har ofte oplevet ikke at være en del af et fællesskab.

Vi vil arbejde med konkrete redskaber til at kunne indgå i et forpligtende fællesskab. Et forløb, hvor

eleverne skal lære at se muligheder i et fællesskab.

 

Indikatorer vi ønsker at se – succeskriterier: 

 

TI'EREN: At alle unge føler de er en del af et fællesskab. At vi ikke har ensomme unge. At hver eneste ung

føler sig hørt, set og mødt hver dag i deres 10. skoleår. At hver eneste medarbejder bidrager til det.

 

Ungdomsklassen: Eleverne oplever en tryghed i at komme på skolen.

Eleverne finder sammen i et fællesskab med hinanden

 

- Skole - hjemsamarbejdet :

 

Mål:

 

TI'EREN: At alle forældre trygt og glad kan sende deres unge menneske afsted hver dag til os. At forældre

til unge i TI'EREN har en positiv opmærksomhed på den unges udvikling. At vi til enhver tid handler hurtigt

og præcist i skolehjem kontakten. At der ikke er ting som kommer bag på forældrene. At forældrene

respekterer og anerkender den unges selvstændighed og eget ansvar.

 

Ungdomsklassen: Samarbejdet med hjemmet skal styrkes.

 

Handleplan: 

 

TI'EREN: Vi forsætter med kontaktlærersystemet, har udarbejdet en kommunikationsplan for skole/hjem

som forældrene har adgang til via intra, er hurtige og tydelige, viser positiv interesse for alle unge samt

deres hjem.

 

Ungdomsklassen: Vi vil prioritere samarbejde med hjemmet.

Kontaktlærerordningen i Ungdomsklassen giver os mulighed for at arbejde tættere med hjemmet.

Forældrene skal gives mulighed for at komme på skolen i endnu højere grad. Evt. med åbent hus dag, hvor

man som forældre kan komme og se, hvad der foregår.

Forældrene skal inviteres til arrangementer, hvor de mødes på vores værksteder alene uden deres børn, og

prøve mulighederne på vores værksteder.

 

Indikatorer vi ønsker at se – succeskriterier:

 

TI'EREN: At alle forældre trygt og glad kan sende deres unge menneske afsted hver dag til os. At forældre

til unge i TI'EREN har en positiv opmærksomhed på den unges udvikling. At vi til enhver tid handler hurtigt

og præcist i skolehjem kontakten.

 

Ungdomsklassen: Det skal være endnu nemmere for vores forældre at se, hvad vi laver på skolen bl.a. via oprettelse af

Skoleintra. Forældrene skal danne deres eget netværk. 

 

- Faglig opgradering

 

Mål:

TI'EREN: Faglig opgradering. Alle lærere samarbejder om faglig udvikling, der er fællesskab i

opgaveløsningen.

 

Ungdomsklassen: Som en del af arbejdet imod at gøre eleverne så dygtige som de kan blive, vil vi i Ungdomsklassen arbejde

med følgende;

Fritidsfag: Eleverne skal i endnu højere grad deltage i et eller flere af Ungdomsskolens fritidsfag eller en

anden fritidsinteresse.

Fritidsjob: Eleverne skal have hjælp til at finde og beholde et fritidsjob

 

Handleplan:

 

TI'EREN: Fagmålene gennemgåes og tilpasses den nye skolehverdag, nye læringsmål samt digitale

læringsmidler. Fagmålene rummer bevægelse, dannelse og bidrager til afklaring i forhold til uddannelse.

Synlig læring indarbejdes i fagligheden.

 

Ungdomsklassen: I samarbejde med hjemmet vil vi lave en plan for året, hvor vi blandt andet vil fokusere

på fritidsdelen. Vi vil i højere grad gøre elever opmærksomme på, hvor mulighederne er, og hjælpe dem på

vej. Vi vil gøre brug af Skive Kommunes fritidsmentor i denne sammenhæng.

 

Indikatorer vi ønsker at se – succeskriterier:

 

TI'EREN: Alle unge får udfordringer fagligt. Sidste nye læremidler anvendes i undervisningen.

Læringsformerne er varierede og inddrager det hele menneske. Alle unge trives, kan sætte mål og forfølge

de mål. Faglig opgradering afspejler sig i elevernes resultater målt over en periode på 3 år.

 

Ungdomsskolen: Vi ønsker at se flere deltage i fritidsmulighederne og vil også at antallet af fritidsjob stiger

i blandt vores elever.

 

C. Vurdering af det faglige niveau 

 

- Skolens selvvalgte faglige udfordringer

 

Beskrivelse: 

 

De unge møder med meget ringe matematik forudsætninger. Det ønsker vi at gøre noget ved, se tidl.

Beskrivelse i Kvalitetsrapporten her. Øget variation i læringsformer, se indsatsområde.

 

Vurdering og fremadrettet perspektiv:

 

Arbejdet er under proces, det vurderes at vi indenfor en toårig periode ser klare resultater. 

 

- Den specialpædagogiske bistand

 

Beskrivelse af skolens arbejde :

 

Skolen har uddannet lærerne i vejlederfunktioner der understøtter og sikre den specialpædagogiske

bistand. Vi har nu; læsevejleder, matematikvejleder, trivselsvejleder, modtagevejleder, professionel coach,

personlig vejleder/UUvejleder. Der ud over er alle lærere under uddannelse i KRAP (kognitiv

ressourcefokuseret anerkendede pædagogik), lærere uddannes i Motiverende Samtale. Målet er at have alle

nødvendige ressourcer tilstede i skolen således at der kan handles hurtigt, professionelt og præcist. Der

anvendes lærer-lærer vejledning, og der ud over er der en-en indsats på de unge der har behov. Alt

koordineres i USBteamet (UngeSærligeBehov) hvor AKT,trivsel og personlig/UUvejledere sidder. De

modtager indstilling om assistance fra kontaktlærere og planlægger, udfrer, evaluerer og udvikler indsatsen

på den enkelte unge. 

 

Vurdering og fremadrettet perspektiv :

 

Det vurderes at være dækkende og at være velfungerende. Fremadrettet inddrages MarteMeo terapi,

CoolKids angst program, opkvalificering af overlevering og overgang til ungdomsuddannelser, samt synlig

læring.

 

- Dansk som andetsprog

 

Beskrivelse af skolens arbejde :

 

Vores læsevejleder/2sprogslærer underviser tosprogede på små hold efter behov. Sporgcenteret tilkøbes så

fremt der er ganske særlige behov vi ikke kan klare. Der er særligt stor ressourceforbrug og indsats på

uddanneslesvejledning og faglige bevidsthed fra kontaktlærerne i samspil med UUvejleder. Forældre

kontakten er afgørende for et godt forløb. USBteamet arbejder også med denne elevgruppe. der er særlig

indsats på at skabe sunde fællesskaber og at anerkende den unge som menneske og ikke som 2sproget.

Der forberedes særlig indsats om nødvendigt med ungdomsuddannelsesstederne i god tid, der er skærpet

overlevering i forbindelse med studiestart.

 

Vurdering og fremadrettet perspektiv:

 

De unge tosprogede føler sig bestemt som et del af fællesskabet. Deres 2sprogethed bevidsgøres de om

således at de kan håndtere deres særlige behov i en ungdomsuddannesle. Alle 2 sprogede starter en

ungdomsuddannelse. De knytter nye venskaber på tværs af kulturer. fredadrettet vil vi samarbejde mere

med eksterne resoourcer på det sprogudviklende område, ligesom vi vil arbejde med begrebsforståelse hos

gruppen, det vil understøtte deres generelle læring.

 

 

D. Pædagogiske processer og beskrivelse af tilrettelæggelse 

 

- Den løbende evaluering af elevernes udbytte samt elevernes inddragelse

 

Løbende evaluering:

1. Alle elevers faglige niveau dokumenteres ved hjælp af bagudrettede standardiserede tests (summative test).

2. Alle elevers faglige niveau dokumenteres og synliggøres i elevplanen.

3. Det faglige niveau dokumenteres både ved bagudrettede og udviklingsfokuserede evalueringer (summative og

formative test).

4. Alle evalueringer anvendes efter faglige drøftelser mellem lærere og elever (og forældre) i en fremadrettet indsats.

 

Elevrådsarbejde:

1. Skolen har et elevråd, og der er udarbejdet principper for elevrådets arbejde og funktion.

2. Eleverne har gennem elevrådet indflydelse på beslutninger om de fysiske rammer både ude og inde.

3. Elevrådet udtrykker, at de har indflydelse på planlægning og udvikling af dele af undervisningen.

4. Elevrådet bliver systematisk inddraget i planlægning og udvikling af undervisningen, skolens dagligdag og de

fysiske rammer.

 

Rammesætning:

1. Alle elever har en elevplan, der udarbejdes årligt. Mål er afstemt mellem skole og hjem.

2. Skolen har et samlet koncept for elevplaner med dokumentation for barnets aktuelle læring.

3. Elevplanen er et væsentligt redskab i kommunikation og samarbejde med elever og forældre.

4. Elevplanen bliver systematisk drøftet i team omkring den enkelte elev som udgangspunkt for elev- og forældresamarbejdet.

 

Klassen:

1. I de enkelte klasser bliver eleverne hørt i forhold til valg af faglige emner.

2. Klassen bliver inddraget til evaluering og valg af nye emner og arbejdsformer.

3. Klassen bliver regelmæssigt inddraget i valg af emner, arbejdsformer og klassens sociale udvikling.

4. Klasseteamene arbejder systematisk med at inddrage eleverne i evaluering, planlægning af faglige og sociale

udvikling.

 

Den enkelte elev :

1. Den enkelte elev bliver inddraget omkring egen udvikling.

2. Den enkelte elev oplever indflydelse på egen udvikling og egne læringssituationer.

3. Den enkelte elev får respons fra lærere og andre elever til egen videreudvikling.

4. Den enkelte elev arbejder systematisk i samarbejde med lærerne og andre med egen udvikling og

læringsstrategier.

 

 

Samarbejdet mellem skole og hjem

 

Skolebestyrelser:

 

1. Skolebestyrelsen drøfter sjældent samarbejdet mellem skole og hjem.

 

2. Der er på skolen udformet principper for samarbejdet mellem skole og hjem.

 

3. Skolebestyrelsesmedlemmer deltager løbende og gennem forskellige fora i et systematisk samarbejde mellem skole og hjem.

 

4.Skolebestyrelsesmedlemmer deltager lejlighedsvis på forældremøder/klasseforældremøder for at skabe et godt

samarbejde.

 

Kommunikationen

 

1. På skolens hjemmeside kan forældre finde praktiske informationer.

 

2. Skolen har en skriftligt udarbejdet kommunikationspolitik.

 

3. Kommunikationen er gensidig. Forældrene giver tilbagemeldinger og bidrager på forespørgsler ved indkaldte møder.

 

4. Forældrene deltager og bidrager aktivt i alle former for kommunikation f.eks. på nettet, ved møder i formelle

sammenhænge og når skolen beder om det.

 

Klasseforældreråd

 

1. Forældre i de enkelte klasser bliver hørt i forhold til enkelte emner.

 

2. Klasserne har forældreråd, som er mere eller mindre aktive.

 

3.  Forældrene i den enkelte klasse samarbejder indbydes med skolen.

 

4. Skolen og klasseforældrerådene samarbejder systematisk om den faglige såvel som den sociale udvikling.

 

Forældre til den enkelte elev

 

1. Forældre til den enkelte elev bliver inddraget omkring elevens udvikling.

 

2. Forældre til den enkelte elev oplever indflydelse på elevens udvikling.

 

3.  Forældre til den enkelte elev får respons fra lærere vedrørende forhold til elevens videreudvikling.

 

4.  Forældre og den enkelte elev samarbejder systematisk med lærerne og andre omkring elevens udvikling.

 

E. Rammebetingelser

 

Personale

 

                                                                                  Antal fuldtidsstillinger                                               Antal personer

 

Skoleleder                                                                              1


 

Viceinspektør                                                                         1


 

Afdelingsledere                                                                      4


 

Administrativt personale                                                    3,7                                                                              4 


 

Lærere                                                                                  13 

 

Heraf lærere i normalklasser                                            7

Heraf lærere i specialklasser                                             6


 

Undervisningsassistenter                                                 0,43 


 

Teknisk Serviceleder                                                           1


 

Servicemedarbejdere                                                        2,7                                                                              3


 

Andet – ex. Flexmedarbejdere 6                                      6


 

 

Elevtal:                                                                         Antal elever                                                                  Antal spor


 

10. klasse                                                                         74                                                                                     3


Elever i alt                                                                        74                                                                                      3


Ungdomsklassen - (heltidsundervisning )                    13                                                                                      1


Modtageklasser                                                                 9                                                                                      1


Dansk som andetsprog                                                   0


  

 

Nøgletal for normalklasser

 

Antal elever pr. klasse                                                                                 24,7


Gennemsnitlig udgift pr. elev                                                                  52.400 


Ressource afsat til specialpædagogisk bistand                                   200.000


Ressource afsat til undervisning i dansk som andet sprog                       -


 

 

Nøgletal for specialklasser (kun for skoler, hvor det er aktuelt) 

 

Antal elever pr. klasse                                                                               13,0


Gennemsnitlig udgift pr. elev                                                                 159.504 


Antal elever pr. lærer (fuldtidsstillinger)                                                   2,2


 

 

Nøgletal for modtageklasser (kun for skoler, hvor det er aktuelt)

 

Antal elever pr. klasse                                                                                 9,0


Gennemsnitlig udgift pr. elev                                                                   83.133 


 

 

Rammebetingelser i øvrigt 

 

Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning               31,2 % 


 

Fysiske rammer 

 

Skolebygningernes areal - etage- m²                                                       1.453 


Udearealer m²                                                                                           47.911 


Andet m²                                                                                                     6.450 


 

 

Ressourcer anvendt på efter- og videreuddannelse og anden kompetenceudvikling i gennemsnit

pr. medarbejder.

 

Timer - fælleskommunale midler tildelt skolen til uddannelse                                                580


Skolens kr. tildeling via ressourcetildelingsmodellen 2013/2014                                        146.000 


Kursusafgift, deltagerbetaling mv. -yderligere lokale midler forbrugt af skolen til udd.      33.514 


 

 

Sygefravær 2013 

 

Medarbejdernes fravær i % af skolens samlede tid (Skive Kommunes lønsystem)                          Forvaltning


Skive Kommune (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor)                                                     Forvaltning


Landsgennemsnit (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor)                                                   Forvaltning


 

 

Medarbejdere med særlige uddannelsesforløb 

 

Læsevejleder         Matematikvejl            Skolebib              Specialvejl              AKT-vejleder                  Praktik-vejl.


       1                                  1                            1                            -                                1                                     -


 

Styrelsesvedtægter for Ungdomsskolen Skive

 

I henhold til § 7, stk. 5 i lov nr. 997 af 8. oktober 2004 om ungdomsskoler, produktionsskoler og daghøjskoler, nedsætter Skive Byråd en af ungdomsskolebestyrelse for Ungdomsskolen Skive.

 

Indledning

 

Kommunalbestyrelsen skal sikre kommunens unge et alsidigt tilbud om ungdomsskolevirksomhed. Det følger af bekendtgørelse af lov om ungdomsskoler §8, stk. 4 at kommunalbestyrelsen udarbejder en vedtægt, der fastsætter de nærmere regler om ungdomsskolebestyrelsens opgaver. Vedtægten skal tillige angive bestyrelsens sammensætning.

 

§1

Ungdomsskolebestyrelsen har til opgave at udføre de opgaver, der er tillagt bestyrelsen i henhold til lov om ungdomsskoler, produktionsskoler og daghøjskoler, indenfor den af Skive Byråd fastsatte økonomiske ramme og de retningslinjer, som fastsættes af Skive Byråd.

 

Sammensætning og valg

 

§2

Ungdomsskolebestyrelsen består af 9 medlemmer.

Stk. 2

2 medlemmer mælges af Skive Byråd inden for byrådets medlemskreds.

Stk. 3

2 medlemmer vælges af og blandt medarbejderne ved Ungdomsskolen Skive.

Et medlem vælges blandt de fuldtidsansatte og et medlem vælges blandt de deltidsansatte.

Stk. 4

2 medlemmer vælges blandt de forældrevalgte medlemmer af skolebestyrelserne fra skoler med alderssvarende elever.

Stk. 5

2 medlemmer vælges af og blandt eleverne på Ungdomsskolen Skive.

Stk.6

1 medlem vælges af og blandt skoleinspektørene i Skive Kommune.

Stk. 7

For hvert medlem af ungdomskolebestyrelsen udpeges en stedfortræder.

Stk. 8

Elevrepræsentanterne har stemmeret, men må ikke deltage i afstemning om eller overvære den del af forhandlingerne, der angår sager vedrørende enkeltpersoner.

Stk. 9

De i stk. 2-7 nævnte bestyrelsesmedlemmer, herunder stedfortrædere udpeges for en 4-årig periode, svarende til den kommunale valgperiode og vælges snarest muligt efter hvert kommunalvalg.

Stk. 10

Valg af de i stk. 3 og stk. 5 nævnte medlemmer, herunder valg af stedfortrædere, finde sted ved skoleårets start.

Stk. 11

Ungdomsskolelederen indkalder samtlige medarbejdere, der gør tjeneste i ungdomsskolentil en fælles valghandling. Alle medarbejdere kan stemme på alle kandidater. De to medarbejdere, der har fået flest stemmer, er valgt. En stedfortræder for hver vælges efter samme fremgangsmåde.

Stk. 12

Elevrepræsentanterne og deres stedfortrædere vælges af ungdomsskolens elevråd/elevforsamling.

 

§3

Ungdomsskolebestyrelsen fungerer intdtil udgangen afden måned, hvori de respektive medlemmer vælges. 

 

§4

Ungdomsskolelederen og en repræsentant valgt af og blandt ungdomsskolens lederteam deltager i ungdomsskolebestyrelsens møder uden stemmeret. sekretærfunktionen varetages af disse.

 

§5

Hvis et medlem af ungdomsskolebestyrelsen udtræder i løbet af valgperioden eller er inhabil i forhold til en bestemt sag, indtræder stedfortræderen.

 

Mødevirksomhed

 

§6

Ungdomsskolebestyrelsen vælges blandt de stemmeberettigede selv sin formand og fastsætter selv sin forretningsorden.

 

§7

Ungdomsskolebestyrelsens møder afholdes for lukkede døre.

Stk. 2

Ungdomsskolebestyrelsen kan efter behov indbyde andre til at deltage i møderene.

 

Forretningsorden

 

§8

Er et medlem forhindret i at deltage i et ungdomsskolebestyrelsesmøde, deltager så vidt muligt stedfortræder.

 

§9

Ungdomssskolebestyrelsen afholder møde så ofte formanden eller 3 af medlemmerne finder det fornødent. Der afholdes dog møde mindest 1 gang hvert kvartal.

Stk. 2

Formanden fastsætter tid og sted for møderne.

 

§10

Formanden fastsætter dagsorden for møderne og sender seneste 5 hverdage inden mødet en dagsorden med eventuelle bilag til medlemmer. Såfremt et medlem ønsker et punkt optaget på dagsordenen, skal det meddeles formanden senest 10 dage før mødet afholdes.

Stk. 2 

I særlige tilfælde kan formanden indkaldes til mødet med kortere varsel. Når mødet indkaldes, skal formanden så vidt muligt underrette medlemmerne o  de sager, der skal behandles på mødet.

Stk. 3

Formanden leder forhandlingerne og afstemninger og drager omsorg for, at beslutningerne indføres i en beslutningsprotokol.

Stk. 4

Ethvert medlem kan forlange afvigende opfattelser tilført protokollen og medsendt bestyrelsens udtalelser og beslutninger.

 

§11

Ungdomsskolebestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede.

Stk. 2

Beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.

 

§12

Udgifterne til ungdomsskolebestyrelsens virksomhed afholdes af kommunen.

 

Ungdomsskolebestyrelsens beføjelser

 

§13

Ungdomsskolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, der er fastsat af Skive Byråd.

Stk. 2

Ungdomsskolebestyrelsens opgaver er som minimum angivet i §3 i lov 997 af 8. oktober 2004 om ungdomsskoler, produktionsskoler og daghøjskoler. Denne vedtægts §13 omfatter de af Skive Byråd nærmere fastsatte regler for ungdomsskolebestyrelsens opgaver.

 

§14

Ungdomsskolebestyrelsen sørger for, at der fremsendes tilbud om deltagelse i ungdomsskolevirksomhed.

Stk. 2

Ungdomsskolebestyrelsen afgiver indstilling til byrådet om ungdomsskolens lokalebehov.

Stk. 3

Ungdomsskolebestyrelsen kan stille forslag til byrådet om tilvejeblivelse og forbedringer/ændringer af lokaler, der anvendes af ungdomsskolen, og om lokalernes forsyning med materiel og inventar.

Stk. 4

Ungdomsskolebestyrelsen kan afgive indstilling til byrådet om udvidelse/ændring af ungdomsskoletilbuddet, jf. lovens §3 stl. 2-3.

Stk. 5

Ungdomsskolebestyrelsen kan afgive indstilling til byrådet om udvidelse/ændring af ungdomsskolens aldersgrænser, om henvisning/optagelse af unge til/fra andre kommuner og om befordringer i forbindelse med deltagelse i ungdomsskolevirksomhed.

 

Elevråd

 

§15

Ungdomsskolens elever kan danne et elevråd til at varetage deres interesser over for ungdomsskolen og ungdomsskolebestyrelsen.

Stk. 2

I stedet for et elevråd kan der etableres en elevforsamling.

 

§16

Denne vedtægt træder i kræft ved Skive Byråds godkendelse xx.xx.2006



Senest opdateret 06.12.2021 10:44 af GÆST