Gå til sideindhold

Info om valgfag 

 

Som kommende 8. eller 9. klasseselev skal du vælge ét valgfag á 60 timer.

Du skal prioritere 4 valgfag, hvor nr. 1 er det fag, du helst vil have.

Du kan vælge mellem et tirsdagvalgfag eller et aftenvalgfag.

Inden sommerferien vil du få besked om, hvilket valgfag du skal deltage på i næste skoleår.

 

Tirsdagsvalgfag
Valgfagene foregår altid tirsdag i tidsrummet kl. 12.30-14.30. Opstart i uge 34 og afslutning i uge 11.
Det er 2 hele dage d. 15. sep. og 8. dec.

 

Aftenvalgfag

Undvisning foregår om aftenen. Opstart i uge 40 og afslutning i uge 10/11.

Du har fri d. 15. sep., men har obligatorisk valgfagsundvisning en hel dag d. 8. dec.

 

 

Dyrk interesser og mød andre unge 

Valgfag er muligheden for selv at vælge ud fra dine interesser og møde andre unge fra hele kommunen.

Det er ikke valgfrit, om man vil i skole eller ej. Valgfag er en del af skoleskemaet, uanset om det er om dagen eller om aftenen.   

 

  

Godt at vide

 

Alle valgfag har en varighed på 60 timer, uanset om man går til valgfag om dagen eller om aftenen. 

 

Sygemelding eller anden fravær meldes til hjemskolen - IKKE til ungdomsskolen.

 

Der er mødepligt. Møder man ikke op til undervisningen, får forældre og hjemskole en fraværsbesked– også selvom man har meldt sig syg ved hjemskolen, så ser man bort fra SMS'en. 

 

Vælger man et valgfag om aftenen, har man fri på det tidspunkt valgfag ligger om tirsdagen. 

 

Transport til valgfag om aftenen skal man selv sørge for. 

 

Hvis man vælger et valgfag om aftenen, har man ret til samme hjemtransport fra skolen om tirsdagen, forudsat at man er berettiget til befordring.

Se regler og kriterier her: Befordring til skole - almen skolekørsel

 

Elever fra Roslev, Breum og Balling vil blive transporteret fra hjemskolen til valgfag og retur, såfremt man vælger et tirsdagsvalgfag i Skive. 

 

Der kan forekomme undervisning i weekender på nogle hold, hvilket vil fremgå af lektionsplanen. 

 

Apricore logo