Skal du med til årets største fællesskabstur? Vi samler 600 unge fra Midt- og Vestjylland en hel weekend i Jesperhus fyldt med en masse aktiviteter og hygge i hytterne.
Hele Jesperhus åbner dørene for os, så vi kan benytte: Blomsterparken, Badeland, Bowling, 3D biograf, VR-spil og meget mere. Vi slutter af med en stor UV-fest lørdag aften, som starter godt ud med sprøde pizzaer!
Vi bor 6 til 8 personer i hver hytte, hvor vi selv skal stå for de huslige pligter. Men bare rolig, vi er mange voksne med på turen, som er klar til at give en hånd med.
At bo sammen i en hytte er selvfølgelig et af de vigtige elementer på turen. Det indebærer derfor at:
Hver hytte har to voksne fra ungdomsskolen tilknyttet, som vil medvirke til, at alle får en god oplevelse.
Vi laver hytterne ude på skolerne sammen med jer og jeres lærere i uge 47.
De endelige hyttelister kommer på hjemmesiden mandag i uge 2.
De enkelte hytter medbringer selv mad til fredag aften.
Mad til de andre måltider afhentes i vores ”rullende butik”, hvor der er forskellige ting til morgen- og middagsmad.
Turen koster 700 kr.
Prisen dækker alt, undtagen aftensmad fredag aften, som du selv skal medbringe.
Skulle du mod forventning ikke kunne betale ved tilmelding, vil du modtaget et betalinglink på sms og mail.
Afgang fredag den 15. januar 2027 kl. 16.00. Afhentningssteder oplyses senere.
Der kan opstå lidt ventetid, da nogle busser skal samle op flere steder.
Hjemkomst søndag den 17. januar 2027 cirka kl. 10.30.
Vi har meget få regler på turen, men følgende skal overholdes:
Der er informationsmøde for alle unge og forældre den 12. januar 2027 kl. 17.00 på enten Ungdomsskolen Skive, Frederiksdal Allé 7, 7800 Skive eller Roslev skole (den store klynge).
| 15.01.2027 | Jesperhus | kl. 16:00 | - | 17.01.2027 kl. 10:30 |