Gå til sideindhold
Om os / Skive Ungdomsråd

Skive Ungdomsråd

Hvem er vi

Skive Kommunes Ungdomsråd er en frivillig organisation som laver forskellige arrangementer for unge i aldersgruppen 15-25 år. Vi laver alt lige fra fede comedy shows til samfundsfaglige events, for at gøre det sjovere at være ung i Skive Kommune.

Rådet består af entusiastiske unge fra forskellige uddannelsesinstitutioner i Skive Kommune.

 

Hvert år har Ungdomsrådet en pulje penge, som man kan søge af til at afholde ungerelaterede arrangementer. Udover dette er der også mulighed for at få hjælp af medlemmerne i ungdomsrådet til planlægning og afholdelse af arrangementer for unge.

Ønsker du/I at søge midler eller anden hjælp til arrangementer for unge, kan du sende en mail til UNGR@skivekommune.dk

 

Skive Kommunes ungepolitik

Skive Kommunes ungepolitik er udviklet af Skive Kommunes Ungdomsråd i tæt samarbejde med Skive

Kommunes Kultur- og Familieforvaltning, Social- og Arbejdsmarkedsforvaltning samt Erhverv og Udvikling.

Ungdomsskolen-Skive har sammen med kommunikations- og ledelsespraktikant fra Aalborg Universitet

skabt rammerne og ledt Ungdomsrådet gennem dette projekt.

Ungepolitikkens formål er at sikre de unges stemmer bliver hørt og værdsat i Skive Kommune.

Ungepolitikken er delt op i seks områder

  • Inddragelse og Demokrati
  • Uddannelse og Job
  • Familie og Trivsel
  • Sundhed
  • Bolig og Transport
  • Fritid og Kultur

Det er vigtigt, at denne ungepolitik ikke står alene, men bliver fulgt op af konkrete initiativer som

hjemmesiden ”Ung i Skive”, demokrati- og kulturarrangementer samt en løbende dialog med politikere i

Skive Byråd om diverse ungetemaer. 

 

Inddragelse og demokrati handler i Skive Kommune om, at unge skal have medindflydelse og ansvar.

 

Uddannelse og job handler om at grundskolen skal kunne stille nogle faste rammer og værktøjer til rådighed, som elever og unge kan bruge i forbindelse med deres ungdomsuddannelse. Uddannelsesmulighederne i Skive Kommune skal kunne

dække de flestes behov og interesser. Der skal være rig mulighed for lektiehjælp.

 

Familie og trivsel handler om at alle anses som ligeværdige individer. Unge med psykiske og/eller fysiske problematikker skal kunne

inkluderes på alle uddannelsesinstitutioner i Skive Kommune.

 

Sundhed handler om både unges fysiske, psykiske og sociale velbefindende.

Unge skal informeres i fællesskab om at have en god og sund livsstil, herunder indgår sundhedsemner som

stoffer, rygning og sex.

 

Bolig og transport handler i Skive Kommune om, at de unge kan færdes sikkert på cykel, i bil og som

gående. Det handler også om, at de unge kan transporteres med den offentlige transport overalt i

kommunen, således der er en reel mulighed for at komme til alle uddannelses-, fritids- og kulturtilbud til en

pris, som er inden for de unges økonomiske rammer.

 

Fritid og kultur handler om et aktivt og indholdsrigt kultur- og fritidsliv, der bygger på frivillig arbejde og

fællesskaber.

Folkemødet 2025

Læs mere om folkemødet 2025 her.

KLIK HER

 

 

Apricore logo