I Skive er bevægelse og idræt en central del af arbejdet med børn og unge – både i skoletiden og i fritiden. Under ét tag på Ungdomsskolen i Skive er en række stærke aktører samlet, herunder Skive Eliteidræt, idrætskoordinatoren, fritidsmentorordningen, skolesport, Bevæg dig for livet samt Skive Idrætssamvirke. Samarbejdet skaber en unik platform, hvor viden, ressourcer og engagement mødes på tværs af fagligheder. De arbejder tæt sammen med et fælles mål: at styrke bevægelsesglæden, fællesskabet og de idrætslige muligheder for børn og unge i Skive Kommune. Fra talentudvikling i Skive Eliteidræt til brede inkluderende tilbud gennem fritidsmentorer og skolesport, understøttes både den enkelte og fællesskabet.
