Ung-Flex er et tilbud til dig på 15, 16 eller 17 år, der ønsker at blive klar til at starte på en uddannelse. Du skal være villig til at arbejde med din personlige udvikling, motivation og samarbejdsevner. Vores uge er struktureret og planlagt, så du har mulighed for at udvikle dig.
Et af vores vigtigste nøgleord er sammenhold, derfor er det også vigtigt, at du er indstillet på at løse opgaver og andre udfordringer i samarbejde med øvrige elever og personalet. En typisk uge i Ung-Flex indeholder indkøb, madlavning, motion, dansk- og matematikundervisning og fælles ture ud af huset.